Caféer i Aarhus og Aalborg

Caféer i Aarhus og Aalborg

Aarhus er en by med et rigt caféliv. Du finder stemningsfyldte områder med hvert sit unikke præg. På Åboulevarden finder man den moderne og gourmetagtige stemning, der kendetegner de hyggelige caféer og restauranter, der ligger langs åen. I latinerkvarteret finder man typisk de mindre og mere unikke caféer, hvor der er en personlig stemning, sjæl og nærvær.

Aalborg er også, trods sin mindre størrelse, kendetegnet ved mange gode caféer. Her findes caféerne centralt omkring Boulevarden, Nytorv, Vesterå og Møllegade. Der findes også mindre og stemningsfyldte kaffebarer – eksempelvis Kochs Kaffebar i Algade. Her finder du en lille tidslomme på 1. sal væk fra gågadens tumult, hvor der er sand kærlighed til kaffe.

4 caféer i Aarhus

Hvis du ikke er så kendt i Aarhus eller trænger til inspiration, så kan det nogle gange være svært at overskue de mange cafétilbud i byen. Derfor gives her lidt information om fire gode caféer, der er placeret i fire forskellige områder af byen, der hver har sit særpræg.

Café Faust
På Åboulevarden i hjertet af Aarhus finder du Café Faust. Området er kendetegnet ved restaurationer og caféer. Her er det både muligt at sidde inde eller sætte sig ud til åen med nogle tæpper. Hos Café Faust kan du få 3 retter til kr. 298 og brunch til omkring kr. 110.

Café Ganefryd
Café Ganefryd er beliggende i latinerkvarteret på Borggade 16. Caféen blev åbnet i 2014 og er derfor ret ny på markedet. Navnet kendes fra helsekostbutikken Ganefryd, der ligger lige rundt om hjørnet på Klostergade. Caféen er inspireret heraf og tilbyder derfor udelukkende økologisk, vegansk og vegetarisk mad. Desuden er der stort fokus på miljømæssig ansvarlighed.

Café Underground
Du finder Café Underground på det snævre Sct. Clements Stræde i centrum af Aarhus. Strædet fører lige ned til Magasin, og der er derfor rigeligt med mennesker i den smalle gade. Hvis du synes, det er hyggeligt at kigge på mennesker, så er det altså oplagt at lægge vejen forbi Underground, der har ligget her siden 1980. Caféen er kendetegnet ved store portioner og god mad for pengene. Du kan få brunch for kr. 69 samt kæmpestore pandekager, der kan gøre selv de største mænd mætte. Der oser af personlighed og nærvær.

Café Stiften
I centrum af Aarhus ved banegården finder du Café Stiften på Banegårdspladsen 11. Det er en hyggelig café, der tilbyder et stort udvalg af juice, smoothies, saft, shakes, paninier, salater og bagels. Her finder du altså et lækkert og let måltid, hvis du skal finde noget tæt på banegården. Caféen er varmt og hyggeligt indrettet med rustikke murstensmure. Om aftenen kan man tydeligt se det lysende rådhus gennem caféens vinduer.

4 caféer i Aalborg

I Aalborg finder du en lidt mindre variation i caféerne, der ofte har mere eller mindre de samme ting på menukortet. De fire nedenstående caféer er dog både hyggelige og velsmagende på hver deres måde.

Café Vesterå
Caféen finder du på Vesterå, der grænser op til én af byens to store gågader, Bispensgade. Her finder du en lækkert indrettet og stemningsfyldt café med natklub på første sal. Café Vesterå tilbyder brunch til kr. 120 (der er rabat for børn – kr. 60). Der er Happy-Hour alle ugens dage i caféen fra kl. 21.00-23.00. Desuden er der Happy-Hour hver fredag og lørdag fra kl. 22.000-01.00 på første sal i natklubben.

Café Stygge
Lige overfor Café Vesterå finder du Café Stygge (ikke at forveksle med naboen Restaurant Stygge Krumpen), der også er beliggende på Vesterå i Aalborg centrum. Café Stygge er en moderne café, der tilbyder velsmagende brunch hver dag fra kl. 10.30-13.30 (pris kr. 128). Der er tale om lidt højere kvalitet og dermed også et lidt højere prisniveau sammenlignet med nogle af byens andre caféer. Om aftenen forvandles caféen til en cocktailbar.

Café Spiret
Café Spiret ligger på hjørnet af Boulevarden og Danmarksgade i Aalborg. Trafikken af både biler og gående er stor på Boulevarden, og der er derfor rig mulighed for at nyde storbyens pulserende liv. Caféen tilbyder lækre retter, hvor særligt Pasta med kylling eller Spirets pulled pork burger kan anbefales. Spirets morgentallerken fås til kr. 88 og brunch til kr. 142 (inklusiv varm drikkevare).

Caféministeriet
Caféministeriet findes i hjertet af Aalborg på Møllegade. I dette område finder man bl.a. Salling og den landskendte Mortens Kro, der ejes af Morten Nielsen. Caféministeriets køkken laver det meste mad fra bunden af kvalitetsråvarer. Du finder derfor et lækkert menukort, der følger årstiderne og dermed skiftes to gange om året. I løbet af året afholdes forskellige arrangementer på caféen – eksempelvis Mortens Aften, Mors dag og diverse grill-aftener.

 

CONTACT US

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Sending

©2017 cafeluxor.dk

Log in with your credentials

Forgot your details?